Gert Sørensens Konditor/Kunst-Galleri
- Ja, det måtte jo komme - for hvem har efter så mange år i branchen lyst til at slippe faget helt??
Derfor tog jeg for nogen tid siden initiativ til at åbne Danmarks vist nok første egentlige konditormuseum og galleri, hvor interesserede (fagfolk som ikke-fagfolk) kan komme forbi og få et par gode historier med fra en svunden men dejlig tid, og se en masse spændende billeder fra dengang at det gode håndværk var en rigtig dyd.
Mit galleri og museum befinder sig lige midt i Jyllands hjerte, Danmarks gamle kongeby, Viborg, og i og med det befinder sig i det såkaldte "Latinerkvarter" er det medvirkende til at give stedet den helt rette stemning og atmosfære. Her føler jeg mig rigtig i mit es, og aldeles hjemme.
Nogle af de gæster som kiggede forbi i December 2008 var et TV-hold fra Tv-MidtVest.
Det kom der flg. udsendelse ud af:
Har du også lyst til at komme og opleve det sammen med mig kan jeg anbefale at du kontakter mig for at få en tid til fremvisning etc.
Du kan ringe til mig på tlf. 4015 7019 eller anvende kontaktformularen som du finder i menuen til venstre.
Jeg vil se frem til at mødes med dig/jer :)
På snarligt gensyn i mit nye galleri/museum